Jeg elsker efteråret, det kan jeg ikke benægte... Elsker blæsten og regnen og de store hygge-bluser man putter sig ind i.
Men efteråret (og vinteren i højere grad) er jo også den tid (ligesom natten og alle andre mørke tider), hvor man er tvunget til at vende blikket lidt indad...
Kan ikke lade være med at tænke på sidste efterår, og hvor meget der er sket siden da... Det giver mig lidt en blandet følelse af god forandring og en given slip på alt det trygge... (nej, måske ikke ALT det trygge, men...)
Kan kun sige at udviklingen, på trods af, at jeg stadig ikke kan overskue hvor jeg egentlig lander henne, har været god. Og jeg ville ingenting gøre om eller ændre, heller ikke selvom jeg fik tilbuddet...
Jeg elsker virkelig efteråret!!

Michala